Læreplads

er en novelle skrevet af Kim Fupz Aakeson fra lige før årtusind skiftet i år 1999. Det er en novelle bla. Fordi den har en kronologisk handling. Temaet er familie, og det ser vi ved at følge denne ganske almindelige familie, hvor vi har 4 individer. Mor, far, bror og (søster Mette, er den eneste person i familien man får et navn på) fortællingen sker fra brors side, han er ”Jeg fortælleren” i novellen. Vi ser tydeligt fra starten at far, er den ret sure og indelukket type, hvilket smitter af på familien, vi ser i hvert fald (bror, være utaknemmelig over at far har fundet en læreplads til ham). Hvilket også er et tegn på teenageopgør, en slags overgang fra ung til de voksnes rækker.

Far finder en læreplads hos Hanzi, en gammel ven af faren, og der var ingen diskussion eller spørgsmål hvilket om han ville arbejde som mekaniker lærling eller ej, han skulle bare arbejde der nu. Faren er ekstremt dominerende. Hvilket vi også kan se her (Side 3 linje 29/30) ”stop nu” sagde mor. “Jeg skal nok selv finde ud af hvornår jeg stopper“ sagde han. Novellen vil have os til at have fokus på temaet familie, ikke at vi kan relatere til hvad det der sker, men den er bare bygget op på konflikter, konflikter som vi skal reflektere over når vi læser den. Man kan jo nærmest forstille sig stemningen ved aftenbordet, med en søn i oprør, og en far der tror han er konge og alle bare skal rette ind når han giver ordre.

Jeg fortælleren Jeg'et har et kringlet forhold til faren. Faren bliver ved med at kritisere det som jeg’et gør og det føre til en ophobet irritation, fordi at jeg’et selv mener at den måde han udarbejder de opgave han får tildelt er helt okay. Jeg’et siger ikke så meget i starten af novellen og han har ikke lyst til at sige tak til sin far fordi han har skaffet ham en læreplads. “Jeg sagde ikke noget. Jeg kan godt lide biler, faktisk er jeg skideglad for biler, så det var okay. Jeg gad bare ikke falde på knæ foran ham og sige tak, eller noget i den stil.” Fortælleren er en rebelsk teenager. Han er ved at bryde op med sine forældre, som den lille i familien, og er ved at udvikler sig til en der også vil have sin mening uddebatteret begynder at gøre på et tidspunkt, hvilket kan ses på den måde, hvorpå han nægter at anerkende at faren for en gangs skyld har gjort noget godt for ham Han er meget bevidst om sine egne evner og kompetencer, hvilket afspejles i hans selvsikkerhed og manglende frygt for faren

Familien er lidt af den gamle skole, faren kommer hjem, og så er der mad, og vi høre faktisk ikke noget om at faren får sig noget for hånden som sådan, hvorimod moren virker som en der ordner det hele, så familien er skruet lidt gammeldags sammen, hvilket kan perspektivere til ”Matador” familie livet i mellemtidskrigen, 1920’erne og op, hvor farens ord var lov, og der var mildest talt ”kæft, trit og retning” Så faren er altså streng, ”Han slog pludselig i bordet, og min mor lod sig falde ned på stolen og trak hånden til sig. Han sagde: "Og jeg er ikke færdig med at spise." En ekstremt dominerende type far:  “"Jeg skal nok selv finde ud af, hvornår jeg stopper," sagde han, rigtig langsomt og tydeligt.” Han viser også stærke voldelige sider af sig “Uden at se på hende, langede han ud og ramte hende over munden” Han har også en speciel nedladende og ubehagelig adfærd overfor for vores jeg-fortæller. Han køre ham ned med psykisk tager. "Jeg skaffer dig en læreplads, og du synes, det er ... okay?" "Jeg kan forstå på Hansi at det kniber med at kende forskel på benzin og diesel?" "Det kan være, vi har overvurderet hans evner," sagde han.Hun græder nemt, især når Vi ser også tydeligt hvordan moren også den grad lider under faren undertrykkelse. “Hun nikkede, rejste sig og rakte ud for at tage hans tallerken, men han slog pludselig i bordet, og min mor lod sig falde ned på stolen og trak hånden til sig. Han sagde: "Og jeg er ikke færdig med at spise." Hun begyndte at græde [...]”

Hun er domineret af faren og skal gøre som han siger når han siger det. “"Jeg skal nok selv finde ud af, hvornår jeg stopper," sagde han, rigtig langsomt og tydeligt, mens han skrabede det sidste på sin tallerken. Der blev stille, min mor smilede til Mette og rettede lidt på hendes hår, men han kunne ikke nære sig. Han skulle hæve øjenbrynene og have min mor til at se på sig. "Er det forstået?"”

Mette er en meget nysgerrig pige, som gerne vil vide alt hvad hovedpersonen laver. Hun er også en meget følsom pige “Hun begyndte at græde, og Mette græd også, de kunne begge to græde helt lydløst”. Det var efter moderen havde en lille uenighed med faderen.

Og dog selvom det hele er beskrevet som om det er noget skidt hele vejen igennem, får man alligevel følelsen af at de bor i et meget normalt kvarter, måske lidt finere end så mange andre huse. Meget lokalt, far han kender lige ham her automekanikeren, fordi ham er han venner med, sådan et ”alle kender alle” lokalt samfund. De er måske ikke super velhavende, men virker heller ikke som en familie der mangler noget som sådan. Det er et trykket miljø, i form af far og hans adfærd over for familien, der er altid frygt og angst i denne familie.

Hvis man ser på forholdet mellem faren (faderen) og sønnen sker point of no return, når sønnen underlægger sig faren og tager lærepladsen. Klimaks sker når sønnen endelig svarer igen og skubber faren på røven. Her kan det ikke blive mere spændende, og det er alt afgørende om sønnen “vinder” over faren. Men sådan føler man hele vejen igennem teksten på en måde, fortællerens synsvinkel slår på at man ligesom skal tage fortællerens parti og få ondt af jeg-fortælleren. Man kan identificere sig med drengen og få sympati samtidig med, at man lever sig ind i hans situation og man får derfor antipati over for faderen. Hvor imod hvis man havde hørt historien fra faderens side havde man haft et andet synspunkt på historien. Og så det at tiden er i datid det gør at man får fortalt en historie i stedet for at være en del af den. Der er tale om en delvist utroværdig fortæller, idet man ser alt fra hans egen personlige synsvinkel. Man får ingen andre karakterers holdninger med, med mindre de fortæller hovedpersonen, hvad de føler. Det føles dog ikke som om, han på noget tidspunkt overdriver sin fortælling. Derfor kun delvist utroværdig.

I teksten genre og tematikker siger han at han oplever meget ikke vellykket kommunikation. hvor det er svært at forstå hinanden og tit overhører det som den anden har at sige. Kim Fupz formår at skabe mistillid og udspring af løgne i hans romaner. Der er blevet skabt en vis mistillid mellem far og søn, ved at selv at opsøge Hansi, for at spørge om hvordan han er på arbejdspladsen, og ikke gennem sønnen. Det sker også i novellen “læreplads” hvor faren ikke ville lytte til sin søn, lige meget hvad han vil sige kan han ikke få et ord igennem.

I mange af de romaner Kim Fupz har skrevet udspringer spændingen tit af løgne eller mistro, hvor i “læreplads” har faren mistro til hans søn. Man kan perspektivere novellen læreplads til filmen festen. begge to indeholder konflikter mellem en søn og en far.Slutningen i novellen minder på mange måder om slutningen i Ondskaben (Jan Gillou, 1993). Sønnen, som gennem det meste af livet er blevet slået af faren (og har set sin familie blive slået) får nok og slår igen.

Jeg fortælleren, er ligesom gennemgået det her teenager udbryd, og føler egentlig ikke at faren skal bestemme, og undertrykke ham og familien mere, så man forstiller sig lidt at efter han har sat sin far ned på røven i køkkenet, ved at skubbe til ham, der han følte sig truet. Det har ændret hele familie situationen til det bedre.