users 10K Elever

Apps

Dokumenter Skoler

Det får du adgang til

  1. 1

    Online tekst program der sørger for at holde dine notater gemt

  2. 2

    Direkte adgang til andres notater og inspiration

  3. 3

    Mulighed for at tilføje apps til din startside (quiz, tidtagning, skoler, infosøgning osv.)

5.3K

Log ind påkrævet

Længde-score ift. lign. dokumenter

HHX Noter VØ

Beregning af Nøgletal

Afkastningsgrad (AG) = Resultat før finansielle omkostninger × 100 / Gennemsnitlige aktiver (samlet kapital)


    • Overskudsgrad (OG) = Resultat før finansielle omkostninger × 100 / Nettoomsætning
    • Aktivernes omsætningshastighed (AOH) = Nettoomsætning / gennemsnitlige aktiver

Gældsrente (fremmedkapitalens forrentning) = Finansielle omkostninger × 100 / Gennemsnitlig gæld (fremmedkapital)

  • Rentemarginal (RM) = Afkastningsgrad – Gældsrente
  • Finansiel gearing (G/E-forhold) = Gennemsnitlige gældsforpligtelser / Gennemsnitlig egenkapital

Egenkapitalens forrentning (EKF) = Resultat efter finansielle omkostninger × 100 / Gennemsnitlig egenkapital

Kan også udregnes som:

Egenkapitalens forrentning (EKF) = AG + (RM × G/E-forhold)

– – –

Indtjeningsevne

Overskudsgrad (OG) = Resultat før finansielle omkostninger × 100 / Nettoomsætning

Bruttoavanceprocent (Ba%) = Bruttofortjeneste × 100 / Netoomsætning

Dækningsgrad (DG) = Dækningsbidrag × 100 / Nettoomsætning

Indekstal = Årets tal × 100 / Basisårets tal

Kapacitetsgrad (KG) = Dækningsbidrag eller Bruttofortjeneste / Kapacitetsomkostninger

Omsætning pr. lønkrone = Omsætning / Personaleomkostninger

Resultat pr. lønkrone = Resultat / Personaleomkostninger

Omsætning pr. fuldtidsansat = Omsætning / Antal fuldtidsansatte

Resultat pr. fuldtidsansat = Resultat / Antal fuldtidsansatte

– – –

Kapitaltilpasningsevne

Aktivernes omsætningshastighed (AOH) = Nettoomsætning / Gennemsnitlige aktiver

Indekstal = Årets tal × 100 / Basisårets tal

Kapitalbindingsgrads (KBG) = Anlægsaktiver ultimo × 100 / Langfristet kapital ultimo

Likviditetsgrad (LG) = Omsætningsaktiver ultimo × 100 / Kortfristet gæld ultimo

Soliditetsgrad (SG) = Egenkapital ultimo × 100 / Aktiver ultimo

– – –

Miljøanalyse

Indekstal = Årets tal × 100 / Basisårets tal

Miljøindeks = Forbrugsindeks × 100 / Produktionsindeks

Miljøindikator = Ressourceforbrug i enheder / Produktion i enheder

– – –

Logistik

Leveringstidsoverholdelse = Leverede antal ordrer til tiden× 100 / Totalt antal leverede ordrer

Lagerservicegrad = Leveret antal enheder × 100 / Bestilte antal enheder

Kan også udregnes som:

Lagerservicegrad = Leveret antal ordrelinjer × 100 / Bestilte antal ordrelinjer

Årlige ordreomkostninger = Antal indkøb × Ordreomkostninger pr. indkøb

Kan også udregnes som:

Årlige ordreomkostninger = Årligt forbrug × Ordreomkostninger pr. indkøb / Indkøb pr. gang

Gennemsnitslager i enheder = (Indkøb pr. gang / 2) + Sikkerhedslager

Gennemsnitslager i kr. = Gennemsnitslager i enheder × Kostpris

Årlige lageromkostninger = Gennemsnitslager × Kostpris × Lagerrente

Optimal indkøbsstørrelse (Qopt) =
F = Årligt forbrug
O = Ordreomkostninger
P = Kostpris pr. stk
R = Lageromkostninger udtrykt som decimaltal

Totale distributionsomkostninger (TDC) = Transportomkostninger + (Lagerrente × Værdi × (Transporttid i dage / 360))

Beskrivelse af Nøgletal

Rentabilitet: Virksomhedens evne til at forrente den kapital, der er investeret i virksomheden.

Afkastningsgrad: Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at forrente den samlede kapital (aktiver), uanset om kapitalen er finansieret ved egenkapital og/eller fremmedkapital (gæld). For at afkastningsgraden er tilfredsstillende skal den være nogle procentpoint over markedsrenten.

  • Overskudsgrad: Overskudsgraden belyser virksomhedens indtjeningsevne, det vil sige evnen til at skabe overskud ud af nettoomsætningen. Hvis overskudsgraden f.eks. er 8,2 %, betyder det, at virksomheden tjener 8,2 øre pr. omsat krone.
  • Aktivernes omsætningshastighed (AOH): Aktivernes omsætningshastighed belyser virksomhedens kapitaltilpasningsevne. Med andre ord kan man med AOH undersøge om virksomheden har været i stand til at tilpasse den investerede kapital til eventuelle ændringer i nettoomsætningen. Eller om yderligere investeringer har medført en passende stigning i nettoomsætningen (kapitaltilpasningsevnen)

Gældsrenten (fremmedkapitalens forrentning): Viser hvor meget der i gennemsnit er betalt i renter for den lånte kapital (gæld).

  •  Rentemarginalen (RM): Rentemarginalen er forskellen mellem afkastningsgraden og gældsrenten. Jo større positiv rentemarginal, jo mere tjener egenkapitalen på fremmedkapitalen (gæld). Hvis afkastningsgraden er mindre end gældsrenten, er rentemarginalen negativ, hvilket betyder, at egenkapitalen taber på at låne.
  • Finansiel gearing (G/E-forhold): Finansiel gearing viser forholdet mellem gæld og egenkapital.

Egenkapitalens forrentning (EKF): Egenkapitalens forrentning viser forrentningen af de værdier, ejerne har bundet i virksomheden.

Indtjeningsevne: Virksomhedens evne til at indtjene overskud

Overskudsgrad (OG): Overskudsgraden belyser virksomhedens indtjeningsevne, det vil sige evnen til at skabe overskud ud af nettoomsætningen. Hvis overskudsgraden f.eks. er 8,2 %, udtrykker det, at virksomheden tjener 8,2 øre pr. omsat krone.

Bruttoavanceprocent (Ba%): Viser hvor meget af nettoomsætningen der er tilbage, når kostprisen (anskaffelsesværdien) for de solgte varer er fratrukket.

Dækningsgrad (DG): Dækningsgraden er dækningsbidraget i procent. Når man omregner til procent, bliver det lettere at sammenligne de tidligere år med hinanden.

Kapacitetsgrad (KG): Kapacitetsgraden viser, hvor meget bruttofortjeneste der indtjenes pr. anvendt kapacitetsomkostningskrone.

Kapitaltilpasningsevne: Virksomhedens evne til at tilpasse den investerede kapital til aktiviteten

Aktivernes omsætningshastighed (AOH): AOH viser hvor mange gange virksomheden omsætter nettoomsætningen i forhold til de gennemsnitlige aktiver. Altså om virksomheden har fået tilpasset den investerede kapital til nettoomsætningen.

Kapitalbindingsgrad: Kapitalbindingsgraden viser forholdet mellem anlægsaktiver og den langfristede kapital.

Likviditetsgrad: Likviditetsgraden viser forholdet mellem omsætningsaktiverne og den kortfristede gæld

Soliditetsgrad: Soliditetsgraden viser hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der kan tabes, før det går ud over kreditorerne (fremmedkapitalen).

Produktionsstyring

Produktionsstyring omfatter de aktiviteter, som styrer de processer, der omdanner råvarer og komponenter til færdige produkter. Produktionsstyringen varetages af virksomhedens produktionsafdeling.

De grundlæggende tre produktionsformer

Enkeltstyksproduktion (ordreproduktion)
Enkeltstyksproduktion er karakteriseret ved at virksomheden først producerer, når kunden har afgivet en ordre. Med andre ord produceres der en vare efter de specifikationer som kunden giver.

F.eks. arkitekttegnet hus, containerskib, banklån og specialbygget maskine
Ulemper: en dyr produktionsform med mange opstartsomkostninger til design osv. – kræver meget tid

Serieproduktion
Ved serieproduktion fremstillen en enkelt vare i små serier. Det er oftest standardiserede produkter såsom sko og drikkedunke. En produktionsserie går oftest i gang på baggrund af salgsprognoser (push-styring).
F.eks. tøj, is, sko, cykler og biler

Fordelen er en høj produktivitet til lave omkostninger samt at det er en relativ enkel produktion når først maskineriet er sat op.
Risikoen er at man producerer for meget som man ikke kan få solgt og virksomheden derved binder likviditet til et for stort færdigvarelager.

Procesproduktion
Procesproduktion er en produktionsform, hvor produktionen af en vare foregår gennem en flydende proces. Det foregår oftest på lukkede produktionsanlæg, hvor man ikke har mulighed for at se de producerede varer – produktionen finder sted i lukkede rør. Produktionsapparatet er tilpasset det enkelte produkt, så der ligger en relativ høj investering i produktionen og en stor og stabil produktionsvolumen over lang tid er derfor nødvendig.
F.eks. benzin, cement, sukker og elektricitet

Fordele: Der produceres ofte nødvendighedsvarer som altid kan afsættes
Ulemper: Man skal op på en stor mængde før det kan svare sig (kræver store investeringer og opstartsomkostninger)

Serie- og procesproduktion går nogle gange under navnet masseproduktion, eftersom det er standardvarer der produceres.

Produktionsstyringssystemer

MRPMRP er et produktionsstyringssystem, der tager udgangspunkt i virksomhedens salgsprognoser. (push-styring) (MRP = Manufacturing Ressource Planning). MRP er mest anvendelig til standardiserede produkter, der sælges på stabile markeder, eftersom der i praksis er en vis usikkerhed omkring salgsprognosernes evne til at ramme det realiserede salg nøjagtigt.
Push styring (trykstyring)
Push-styring går ud på at man har en salgsprognose som man producerer efter.

Just in Time (JIT)
Just in Time er et produktionsstyringssystem, der med udgangspunkt i modtagne kundeordrer leverer produkter på rette tidspunkt, i rette kvalitet, i rette mængde og på det rette sted. Just in Time bygger på en tankegang om, at udelade alle aktiviteter, der ikke skaber værdi for kunden, samt at produktionen først igangsættes, når kundens ordre modtages i salgsafdelingen. Just in Time er et helhedskoncept, som omfatter produktions-, indkøbs- og distributionsstyring.
JIT bygger på pull-principet.

Pull styring (trækstyring)
Pull-styring går ud på at kunderne trækker varerne gennem virksomheden, altså man producerer efter kundebestillinger.

JIT systemet indeholder bl.a. følgende 4 elementer:
–       Kanbankort
Kanbankortet benyttes til at give tilbagemeldinger fra ét operationssted til et andet i JIT. Kanbankortet er i dag erstattet af IT-værktøjer og intranet fremfor kortet i papir-form.
–       Tæt leverandørsamarbejde
Et tæt leverandørsamarbejde er nødvendigt for at forsyninger af råvarer og komponenter foregår i et jævnt flow i produktionen. Det vil derfor ofte være baseret på single sourcing og rammeaftaler.
–       Hurtig produktionsomstilling
Virksomheden vil få mange produktionsskift, da der ikke som i MRP produceres i større serier, men i stedet i mindre serier efter specifikke kundeordrer.

Her indgår SMED-metoden (Single Digit Minute Exchange of Die) – metoden har til formål at reducere omstillingstiden af værktøjer og maskiner til produktion af et andet produkt. Metoden opdeler omstillingstiden i en udvendig- og indvendig omstillingstid.
Udvendig omstillingstid: dette omfatter det arbejde, der kan udføres, mens maskinen bearbejder et produkt. F.eks. kan det bestå i at hente værktøjer og materialer samt forberede selveomstillingsprocessen.
Indvendig omstillingstid: dette omfatter de omstillingsaktiviteter, som kun kan gennemsføres, når maskinen er stoppet.

–       Kvalitetscirkler
En kvalitetscirkel er en lille gruppe medarbejdere, der løbende overvåger virksomhedens produktionskvalitet og udarbejder forslag til forbedringer af metoder, procedurer og processer.

Produktionsplaner

Hovedplan: En hovedplan er en plan for virksomhedens salg, produktion, lager og indkøb, som typisk rækker 1 år frem i tiden. Hovedplanen udtrykkes i et antal enheder på måneds- eller kvartalsbasis. Formålet er at skab et overblik over konsekvenserne ved at gennemføre den forventede produktion. Konsekvenserne vedrører typisk følgende forhold:
–       Dækningsbidrag
–       Pengebinding i lagre
–       Indkøbsbehov
–       Likviditetsbehov
–       Kapacitetsbehov

Altså hjælper hovedplanen med at besvare følgende typer spørgsmål:
–       Kan virksomheden nå at fremskaffe indkøbte varer med lang leveringstid?
–       Har virksomheden tilstrækkelig likviditet?
–       Har virksomheden tilstrækkelig produktionskapacitet?

Produktionsplan
En produktionsplan indeholder en beskrivelse af de enkelte færdigvarer. Produktionsplanen viser primært omfanget af den planlagte produktion for et produkt, men viser desuden salgsprognosen og lageret for færdigvaren.

Detailplanlægning af materialebehov
For at foretage detailplanlægningen af materialebehovet vil der ofte være brug for følgende informationer:
–       Stykliste (Produktstruktur)
Styklisten er en oversigt over de komponenter, der indgår i en færdigvare

Lean

Lean produktion har som formål at undgå spild ved at reducere samtlige aktiviteter, der ikke skaber værdi for kunden.
Altså handler det om at skære de overflødlige dele af produktionsprocessen væk.
For at en virksomhed kan foretage lean produktion, er der 3 emner der bør fokuseres på:

 Gennemløbstid 
Ved gennemløbstid forstås den tid, der forløber fra den første produktionsproces starter i produktionssystemet, til varen er færdigproduceret og indgår i færdigvarelageret, eller er klar til levering til kunden. Jo kortere gennemløbstid jo bedre.

– Cyklus tid
Ved cyklustiden måles hvert enkelt trin i produktionsprocessen – fra et produkt er færdig med produktionsprocessen, til det næste produkt er færdig med produktionsprocessen. Jo kortere cyklus tid jo bedre.

– Operationstid (oppetid)
Ved operationstiden forstås det tidsrum, hvor maskinen rent faktisk benyttes til produktion. Det gælder om at udnytte den kapacitet, som virksomhedens maskiner har, optimalt.

De 7 spildtyper

Der er 7 særlige spild-typer i lean:

Overproduktion
Der er tale om overproduktion, når der produceres for meget, eller når nogle produktionsprocesser gennemføres for tidligt. F.eks. giver det ikke værdi for kunden at det arkitekttegnede spisebords bordben er klar til montering 14 dage før, bordpladen er færdigproduceret

Ventetid
Ventetid opstår i følgende tilfælde:
– Når materialer og værktøj ikke er klar til en produktionsproces
– Når processer og ansatte venter på, at en arbejdsgang afsluttes
Man benytter SMED-metoden til at reducere ventetiden.

– Lager
Lager af råvarer, varer under fremstilling eller færdigvarer skaber ikke værdi for kunden og bør derfor minimeres.  Helt at undgå lagre er i de fleste virksomheder urealistisk, da der vil være stor risiko for, at leveringstiden bliver øget mere, end kunderne vil være villige til at acceptere.

 Genbearbejdning
Genarbejdning er når en del af produktionsprocessen skal gennemføres igen på en vare, fordi resultatet af processen ikke er tilfredstillende.

Kassation af varer
Når varer kasseres, er der tale om spild. Dette giver naturligvis ingen værdi for kunden. Kassation af varer kan skyldes problemer i produktionsprocessen, eller at medarbejderne ikke har de nødvendige kompetencer til at udføre de relevante arbejdsprocesser.

 Processpild
Processpild er i de tilfælde, hvor f.eks. en maskine ikke benyttes tilstrækkeligt – og dermed har en lav operationstid.

 Transport
Transport af varer og komponenter er i et vist omfang nødvendigt. Det drejer sig dog om at minimere afstanden mellem produktionssteder, så der ikke opstår unødvendig transport.

Eksternt Regnskab

Interessenter: Interessenter er personer eller grupper som kan blive påvirket af eller som kan påvirke virksomhedens aktiviteter.

Årsrapport: En årsrapport viser de økonomiske konsekvenser af de beslutninger, virksomheden har truffet.
Årsrapporten består af en kvalitativ del og en økonomisk del. Den kvalitative del redegøre for virksomhedens væsentlige begivenheder i åretsløb og konsekvenser heraf. I den økonomisk del fremgår årsregnskabet med resultatopgørelse og balance, her ses økonomiske konsekvenser.

Årsregnskabsloven (ÅRL) ÅRL indeholder regler for alle erhvervsdrivende virksomheder, der anvender årsrapporten til eksternt brug. Virksomheder skal ikke overholde ÅRL hvis rapporten er til internt brug. Derudover er personligt ejede virksomheder (enkeltmands- og interessentselskaber) ikke forpligtede til at offentliggøre årsrapport, derved skal de heller ikke overholde ÅRL (kun til eksternt brug)

ÅRL’s love varierer efter hvilken regnskabsklasse en given virksomhed befinder sig i, regnskabsklasser varierer efter størrelse og ejerform for virksomheden. Virksomheder skal også vælge et bestemt skema som kaldes skemapligt ved tjek af om årsregnskabet overholder ÅRL. Der er to skemaer som virksomheden vælger mellem: Artsopdelt og funktionsopdelt resultatopgørelse.

Artsopdelt og funktionsopdelt resultatsopgørelse
I en artsopdelt resultatopgørelse, opstilles de enkelte poster efter deres art (f.eks. materialer, personale osv.), mens posterne i den funktionsopdelte resultatopgørelse opstilles efter den organisatoriske funktion (produktion, salg, distribution, administration), hvori posterne/beløbene er fremkommet.

Med andre ord:
Artsopdelt: Posterne i resultatopgørelsen er grupperet efter omkostningernes art, dvs. vareforbrug, andre eksterne omkostninger osv.
Funktionsopdelt: Posterne i en funktionsopdelt resultatopgørelse er grupperet efter den organisatoriske funktion (produktion, salg, distribution, administration).

Valget mellem den artsopdelte og den funktionsopdelte resultatopgørelse er udelukkende et valg af præsentationsform. De to forskellige metoder giver samme resultat (både resultat af primær drift og årets resultat er ens ved de to metoder).

Ledelsesberetningen: Ledelsesberetningen er en skriftlig gennemgang af de væsentlige begivenheder i regnskabsåret. Forskellige krav for ledelsesberetningen varierer efter regnskabsklasser.

Reel kontinuitet: Reel kontinuitet handler om at årsrapportens opsætning skal være uændret fra år til år for at holde det nemt at sammenligne for interessenter.

Saldobalance: En saldobalance er en oversigt over saldierne på de konti, der anvendes i virksomhedens finansbogholderi.

Bruttoresultatet: Et bruttoresultat viser hvad der er tilbage af nettoomsætningen når produktionsomkostningerne er trukket fra. Bruttoresultatet må ikke forveksles med bruttofortjenesten i handelsvirksomheden.

ResultatfordelingenResultatfordelingen viser, hvordan virksomheden vil anvende årets overskud eller dække årets underskud.

Balance: En balance viser den kapital der er i en virksomhed på en given dato.

Aktiver: Aktiver viser hvad virksomheden har investeret kapital i.

PassiverPassiver viser hvor den investerede kapital kommer fra.

Kapital: Kapital er betegnelsen for en større sum penge eller værdier.

Egenkapital: Egenkapital er hvor mange penge ejerne har i virksomheden.

Materielle anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver er aktiver som har fysisk substans.

Finansielle anlægsaktiver: Finansielle anlægsaktiver består primært af selskabets kapitalandele i andre virksomheder, f.eks. Værdipapirer og langfristede tilgodehavender.

 

Analyse af Soliditet og Likviditet

I en analyse af virksomhedens soliditet og likviditet er fokus rettet mod virksomhedens balance.

Soliditetsgrad

Ved en virksomheds soliditet forstås dens evne til at modstå tab. Til brug for en bedømmelse af soliditeten anvendes nøgletallet soliditetsgraden, som beregnes således:


Soliditetsgraden viser, hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver der er finansieret med egenkapital.

Soliditetsgraden giver et indtryk af, hvor modstandsdygtig en virksomhed er over for tab. Virksomhedens långivere vil først begynde at lide tab, når hele egenkapitalen er væk. Hvis soliditetsgraden er lav, vil risikoen for långiverne alt andet lige være høj. Virksomheden vil også have sværere ved at optage nye lån, når soliditeten er lav. En lav soliditet kan desuden føre til dårlige lånebetingelser i form af en høj rente og/eller krav om sikkerhedsstillelse for lånet.

En virksomhed med en lav soliditet har en forholdsvis lille egenkapital. Der er dermed stor risiko for, at den går konkurs, når det er krisetider, og indtjeningen er under pres. Der skal relativt få år med underskud til, før egenkapitalen er tabt, og en konkurs truer. Når soliditeten er lav i en virksomhed, vil den også have svært ved at tiltrække nye investorer.

Som en tommelfingerregel bør soliditeten i en veletableret virksomhed udgøre mindst 30 til 40 procent. I nyetablerede virksomheder, hvor man endnu ikke har haft mulighed for at opspare overskud (konsolidere sig), vil den naturligvis ofte være mindre.

Det bør dog i denne forbindelse nævnes, at man ved en vurdering af en virksomheds soliditet også bør se på forventningerne til virksomhedens fremtidige indtjening.

For Toms Gruppen kan soliditetsgraden beregnes på denne måde (beløb i 1.000 kr.):

Figur 16.6 Soliditetsgraden for Toms Gruppen 


Soliditetsgraden var i 2010 61,0%, dvs. at 61,0% af de samlede investeringer (aktiver) i Toms Gruppen var finansieret med egenkapital. Man kan også udtrykke det på den måde, at 61,0 øre af hver investeret krone i virksomheden kom fra virksomhedsejerne. I 2011 faldt soliditetsgraden til 58,0%, og faldt yderligere i 2012 til 54,5%. På trods af faldet er soliditetsgraden stadig relativt høj. Ud fra et soliditetshensyn er dette meget tilfredsstillende, da virksomheden kan tåle at tabe 54,5% af aktivernes værdi, før långiverne lider tab. Den relativt høje soliditetsgrad kan også medføre, at långiverne er villige til at yde Toms Gruppen lån med lav rente, da den høje soliditetsgrad giver långiverne en høj sikkerhed for lånet.

Likviditetsgrad

Som grundlag for en vurdering af virksomhedens betalingsevne kan man beregne nøgletallet likviditetsgrad, der har følgende indhold:


Likviditetsgraden viser, hvor meget virksomhedens omsætningsaktiver udgør i procent af virksomhedens kortfristede gældsforpligtelse.

Kortfristede gældsforpligtelser forfalder til betaling inden for det kommende år. Virksomheden skal derfor være i stand til at betale disse gældsforpligtelser, efterhånden som de forfalder til betaling. Den nødvendige likviditet til betaling af gældsforpligtelserne skal primært komme fra virksomhedens omsætningsaktiver. Enten er disse aktiver jo allerede likvide midler, eller de kan relativt hurtigt blive til likvide midler, fx tilgodehavender fra salg.

Visse omsætningsaktiver som fx varebeholdninger kan dog på kort sigt ikke omsættes til likvide midler. Likviditetsgraden bør derfor ligge et godt stykke over 100%. Som en tommelfingerregel siger man ofte, at den bør udgøre mindst 150%. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser, vil det i første omgang medføre, at virksomheden går i betalingsstandsning. Det vil i mange tilfælde efterfølgende ende med en konkurs. En meget dårlig likviditetsgrad kan indikere, at virksomheden vil have meget svært ved at overleve på kort sigt. Man bør dog i en sådan situation også se på virksomhedens forventede fremtidige likviditet.

En virksomheds likviditetsgrad bør ud fra et likviditetshensyn være så høj som mulig. Man bør dog ved en bedømmelse af virksomhedens likviditet også inddrage forrentningshensyn. En høj likviditetsgrad kan nemlig betyde, at virksomheden har en stor overskydende likviditet. Den overskydende likviditet anbringes typisk i aktiver uden eller med et meget lille afkast, og det vil påvirke virksomhedens afkastningsgrad negativt.

For Toms Gruppen kan likviditetsgraden beregnes som vist nedenfor (beløb i 1.000 kr.).

Figur 16.8 Likviditetsgrad for Toms Gruppen 


Likviditetsgraden i Toms Gruppen er faldet fra 187% i 2010 til 155% i 2012. På trods af faldet ser den likviditetsmæssige situation i virksomheden god ud ved udgangen af 2012. Da likviditetsgraden ligger langt over 100%, er virksomhedens omsætningsaktiver en del større end dens kortfristede gældsforpligtelser.

De Vigtigste Omkostninger

Vareforbrug/materialeforbrug

Vareforbrug/materialeforbrug i en handelsvirksomhed vil vareforbruget være en af de væsentligste omkostningsarter. Ved en periodesvareforbrug forstås kostprisen (anskaffelsesprisen) for de i perioden solgte varer. Kostprisen består af indkøbsprisen hos leverandøren med tillæg af omkostninger ved varens hjemtagelse som fx told, fragt og forsikringspræmie.

– I en produktionsvirksomhed udgør materialeforbruget en væsentlig omkostningsart. Materialeforbruget omfatter forbrugte råvarer, komponenter og emballage.

– Da det totale vareforbrug eller materialeforbrug er direkte bestemt af afsætningens eller produktionens størrelse, hører disse omkostninger til virksomhedens variable omkostninger. Som udgangspunkt forventes det, at vareforbruget og materialeforbruget stiger proportionalt med aktiviteten.

Arbejdsløn

Ved arbejdsløn forstås den løn, som en produktionsvirksomhed betaler til de medarbejdere, der i produktionen er direkte beskæftiget med fremstilling af færdigvarer. Arbejdsløn kan dog også forekomme i en servicevirksomhed, idet det fx kan være løn til rengøringspersonalet i et rengøringsfirma.

– Der findes principielt to forskellige måder at fastsætte lønnen på. Der er tale om tidløn, hvis der aflønnes i forhold til anvendt arbejdstid. Der er tale om akkordløn, hvis der i stedet aflønnes efter den præsterede arbejdsmængde. Arbejdsløn vil uanset aflønningsform være en variabel omkostning, da virksomhedens samlede udgift til arbejdsløn vil være bestemt af produktionens størrelse.

Sælgerløn

Lønnen til salgspersonalet kan også fastsættes på to forskellige måder, nemlig som en fast løn pr. periode eller som et beløb, der afhænger af sælgerens præstation.

– Får sælgeren en fast løn, vil denne som regel blive udbetalt en gang om måneden. Den faste løn vil normalt blive anvendt, hvis virksomheden lægger stor vægt på at bevare den fulde styring af salgsarbejdet. Virksomheden kan fx ønske, at nye produkter skal introduceres, eller at nye kundegrupper skal opdyrkes.

– Hvis sælgeren aflønnes efter præsteret arbejdsindsats, vil dette som regel ske i form af udbetaling af en salgsprovision, der normalt beregnes som en vis procentdel af sælgerens omsætning eller indtjening.

– Der findes også forskellige former for kombinationer af fast løn og provision. Den faste løn vil udgøre en del af virksomhedens kapacitetsomkostninger, hvorimod salgsprovisionen er en variabelomkostning, idet totalbeløbet er direkte bestemt af salgets størrelse.

Funktionærløn

De øvrige ansatte i virksomheden (administrative medarbejdere m.fl.) vil normalt blive aflønnet med en fast løn pr. måned, da de præsterede arbejdsydelser er vanskelige at måle. Den faste løn har vi her kaldt funktionærløn.

– For også at gøre denne medarbejdergruppe interesseret i at yde en effektiv arbejdsindsats, kan den faste løn suppleres med en aflønning, som fx kan stå i forhold til virksomhedens overskud. Det kan foregå som en kontant udlodning eller i form af medarbejderaktier til de ansatte.

– Funktionærløn er en kapacitetsomkostning, idet den ikke direkte er bestemt af salgets størrelse.

Salgsfremmende omkostninger

De salgsfremmende omkostninger afholdes for at forøge salget af virksomhedens produkter. De omfatter fx omkostninger til annoncer, tv- og radioreklamer, fremstilling af salgsbrochurer og deltagelse i udstillinger og messer. Salgsfremmende omkostninger hører til virksomhedens kapacitetsomkostninger, idet de ikke direkte er bestemt af afsætningens størrelse. I realiteten er det jo lige omvendt, idet det er afsætningens størrelse, der er påvirket af omfanget af den salgsfremmende indsats.

Lokaleomkostninger

Virksomhedens lokaleomkostninger vil som regel være en relativ stor omkostning, uanset om virksomheden benytter lejede lokaler eller selv står som ejer af ejendommen.

Hvis der er tale om et lejemål, vil lokaleomkostningerne omfatte fx husleje, el, vand, varme og rengøring. Hvis virksomheden selv ejer ejendommen, omfatter lokaleomkostninger fx ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse, rengøring samt forbrug af el, vand og varme.

– Lokaleomkostninger vil i langt de fleste tilfælde være en kapacitetsomkostning. I de få tilfælde, hvor lokalelejen fastsættes som en procentdel af virksomhedens omsætning, er der dog tale om en variabel omkostning.

Afskrivninger

Maskiner, biler samt driftsmateriel og inventar bruges som regel i flere år i virksomheden, og de falder i værdi fra år til år. Den årlige værdiforringelse kaldes afskrivning.

– Værdiforringelsen kan skyldes flere forhold. Ved brug bliver maskiner, biler og inventar udsat for slitage, og de vil dermed falde i værdi. Nogle maskiner, it-udstyr, personbiler m.v. falder også i værdi alene af den grund, at de forældes. Det er endda sådan, at der er maskiner og computere, der må kasseres, før de er nedslidte. Det skyldes den teknologiske udvikling, som medfører, at der udvikles nye maskiner og computere med en mere avanceret teknik.

– Det er vanskeligt år for år at skulle vurdere, hvor meget anlægsgoder som maskiner, biler samt driftsmateriel og inventar falder med i værdi. Virksomheden fastlægger derfor allerede ved anskaffelsen af sådanne anlægsgoder en såkaldt afskrivningsplan. For at kunne opstille en afskrivningsplan skal der gøres følgende:

  • Fastlæg det beløb, der i alt skal afskrives på et anlægsgode
  • Fastsæt afskrivningsperiodens længde i år for anlægsgodet
  • Fordel det fastlagte afskrivningsbeløb over det fastsatte antal år

– Det beløb, der i alt skal afskrives, er aktivets samlede værdiforringelse i afskrivningsperioden, dvs. aktivets kostpris med fradrag af en eventuel scrapværdi. Ved scrapværdi forstås den værdi, som virksomheden kan sælge det brugte anlægsgode til efter endt brug.

– Afskrivningsperioden fastsættes til anlægsgodets forventede levetid under hensyntagen til slitage og teknisk forældelse. Den forventede levetid benævnes også brugstid.

– En periodes afskrivning er en andel af et anlægsgodes værdiforringelse (Kostpris – scrapværdi), som skal henføres til den pågældende periode.

Renteomkostninger.

For at en virksomhed kan anskaffe sig en kapacitet og gennemføre de ønskede aktiviteter med køb, produktion og salg, må den som regel låne kapital. Denne kapital skal forrentes, og virksomheden må derfor betale renteomkostninger. Disse omkostninger benævnes også finansielle omkostninger. Renteomkostninger eller finansielle omkostninger indgår som regel i en særlig omkostningsgruppe, dvs. at disse omkostninger hverken hører til virksomhedens variable omkostninger eller kapacitetsomkostninger.

Andre omkostninger.

Vedligeholdelse og reparationer af virksomhedens anlægsaktiver vil være en del af virksomhedens kapacitetsomkostninger, idet størrelsen af disse omkostninger ikke knytter sig direkte til omfanget af virksomhedens produktion eller salg.

– En produktionsvirksomheds omkostninger til energi i form af fx el, gas og olie kan opdeles i to grupper. Den ene gruppe omfatter de energiomkostninger, der står i direkte forhold til produktionens omfang, fx energi til drift af maskiner. Denne del af energiomkostningerne hører til virksomhedens variable omkostninger. Den anden gruppe omfatter de energiomkostninger, der bruges til opvarmning og belysning af lokalerne. Disse energiomkostninger hører til virksomhedens kapacitetsomkostninger. I handelsvirksomheder vil man normalt betragte alle omkostninger til energi som kapacitetsomkostninger.

– En virksomheds omkostninger til transport af varer til kunder er en variabel omkostning, hvis virksomheden har valgt at overlade arbejdet til fremmede som fx DSB, Post Danmark eller fragtmænd. Der betales i så fald kun i forhold til, hvor mange varer der skal transporteres. Hvis virksomheden derimod har oprettet sin egen kørselsafdeling, vil den væsentligste del af transportomkostningerne til distribution af varer til kunder være kapacitetsomkostninger. De væsentligste omkostninger ved at råde over egen kørselsafdeling vil nemlig gå til drift og afskrivning på virksomhedens bilpark.

– Omkostninger til telefon, internet, porto, kontorartikler og forsikringer vil normalt blive betragtet som kapacitetsomkostninger, da der som regel ikke er tale om nogen direkte sammenhæng mellem aktiviteten og disse omkostningers totalbeløb.

 

Hej igen

Denne side kræver at du er logget ind.
Det tager kun 2 sekunder...

Skift side?

Der kan være elementer på siden, som endnu ikke er blevet gemt.

Loading

Log ind

Brugernavn

Kodeord

Velkommen tilbage

Tilmed dig LADS

Brugernavn

Email

Kodeord

Kodeord igen

Ved at oprette en bruger på LADS vælger du at acceptere vores brugerbetingelser samt generelle betingelser for brug af siden.

Ups. vi beklager!

Vores platform understøtter desværre ikke mobil endnu. Vi arbejder på både mobilt design og app. Det kommer snarest!

Vi bruger cookies for, at forbedre din oplevelse på siden!

Læs mere